Nyhed

Danmarks Smukkeste Festival melder udsolgt

Samtlige partoutbilletter til festivalen under bøgetræerne er langet over disken

Danmarks Smukkeste Festival, der i år blandt andre har Eric Clapton og Lenny Kravitz på plakaten, melder nu udsolgt. I en meddelelse fra festivalen lyder det:

”Så melder Danmarks Smukkeste Festival udsolgt af partoutbilletter, samt endagsbilletter til fredag, lørdag og søndag.

Vi er stolte over den tillid, I har vist os, og vi lover at leve op til ansvaret for at servere en ordentlig omgang Antidagligdag og finurligheder, og så selvfølgelig Musik og Bøgetræer for jer.”


Det er stadig muligt at få endagsbilletter til torsdag på Skanderborg Festival, hvor blandt andre Nightwish, Franz Ferdinand, Alphabeat, L.O.C. og Volbeat spiller.

Billeterne sælges via Billetlugen.

ANNONCE