Vi har talt med Louisiana-sangskriveren, der er aktuel med albummet "Blessed"
Med sin drævende diktion og raspende røst har den 58-årige Louisiana-sangskriver Lucinda Williams siden debuten i '79 lamenteret forliste forhold, flasker og døde venner med mere smerte i stemmen end de fleste. Undervejs er det blevet til en lang række priser og roser fra såvel kritikere som kolleger, men trods et kommercielt gennembrud med "Car Wheels on a Gravel Road" fra 1998 er Williams forblevet lidt af et kultnavn i americana-kredse. Her har hun til gengæld opnået status som den såkaldte alternative countrys ukronede dronning.
Der er dog ikke meget kongeligt krukkeri eller stjernenykker på spil, da GAFFA træffer hende på telefonen i hjemmet i det sydlige Californien, hvor hun de senere år har haft fast base sammen med ægtemanden og manageren Tom Overby. Angiveligt endelig lykkelig, hvilket dog – ikke overraskende, trods titlen – er vanskeligt at høre på damens vanligt vemodige, aktuelle udspil "Blessed", der udkommer 28. februar.
GAFFA stillede blandt andet Lucinda Williams følgende spørgsmål:
Betragter du sangskrivningen som et håndværk eller en kunstform? Er det en instinktiv ting eller en bevidst proces for dig?
– Det mest en instinktiv ting. Og på et tidspunkt tager jeg så håndværket i brug. Den indledende fase er meget organisk og instinktiv. Hen ad vejen, når jeg sidder og arbejder på sangen, bruger jeg så, hvad jeg måtte have lært. Jeg samler det bare op undervejs, jeg har aldrig studeret creative writing. Men jeg har lært af at observere min far, tale med ham. Af mine fejltagelser. Han lærte mig meget om skrivningens økonomi, om at undgå at falde tilbage på slidte klichéer, som "the moon in june" og "the stars in your eyes", den slags….
Ja, jeg faldt for eksempel over at sted på den nye plade, hvor du synger at "I put my knees aside for you". Det er en meget poetisk måde at sige det på…
– Yeah, du ved, ofte samler jeg bare noget op uden rigtig at vide, hvor det kom fra. Jeg har altid været meget observerende, selv som barn. Så på folk og ting, opsugede ting. Jeg tror, jeg lærte meget via osmose … absorberede alting.
Læs hele interviewet i GAFFAs artikelsektion
