Gruppen har samlet otte nye sange på "Progressed", der udkommer sammen med en genudgivelse af deres seneste album
That That er lige nu aktuelle med singlen "Love Love", der er indspillet til filmen "X-Men: First Class". Filmen har premiere 1. juni, og kort herefter genudgiver gruppen deres seneste album med en bonusskive, hvor nummeret og syv andre er tilføjet.
Bandet er lige nu i gang med en verdensturné, der bringer dem til Danmark til juli. Her kan man opleve alle fem medlemmer til to koncerter i Parken, hvor opvarmningen leveres af ingen ringere end Pet Shop Boys.
"Progress" er allerede blevet solgt i to millioner eksemplarer, og når det genudgives 13. juni tilføjes der altså et minialbum med titlen "Progressed", der indeholder følgende sange:
1. When We Were Young
2. Man
3. Love Love
4. The Day The Work Is Done
5. Beautiful
6. Don't Say Goodbye
7. Aliens
8. Wonderful World