Nyhed

Gotye: Sufjan Stevens er fantastisk

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2012 – og så en enkelt udenlandsk

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi har dog også fået en enkelt af de udenlandske nominerede med, nemlig Gotye, der var nomineret i kategorierne Årets Udenlandske Mandlige Kunstner, Årets Udenlandske Nye Navn og Årets Udenlandske Hit ("Somebody That I Used To Know" og vandt sidstnævnte pris.

21. Sufjan Stevens: "Justice Delivers Its Death" valgt af Gotye

Gotye fortæller: – Mit favoritnummer fra 2012 er nok "Justice Delivers Its Death" af Sufjan Stevens. Det er fra hans nye jule-kollektion. Jeg synes, han er en af de mest dygtige og indsigtsfulde kunstnere i dag, jeg synes, han er fantastisk.


Hør sangen her og hør de tidligere bidrag i julekalender-playlisten på WiMP. Den nye Sufjan Stevens-julesang er desværre ikke tilgængelig på WiMP, hvorfor vi i dag har indsat et nummer fra Sujfan Stevens' forrige jule-kollektion på vores playliste – det smager da lidt af fugl, undskyld jul.

Læs mere om GAFFA-Prisen og se vinderne på GAFFA.dk/prisen

ANNONCE