Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2012 til en julekalender-playliste
GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Klumben (billedet, med produceren TopGunn til højre), der var nomineret i kategorierne "Årets nye danske navn", "Årets danske hit" ("Faxe Kondi" feat. Raske Penge) og "Årets danske hiphop-udgivelse" ("Fra Klumben Til Pladen") og vandt de to sidstnævnte, mens førstnævnte gik til Lukas Graham.
9. Cham: Stripper Pose valgt af Klumben
Klumben fortæller: – Stripper Pose er et totalt "danse-fest"-nummer, meget simpelt og ikke andet end en vokal og rytme, der bærer det hele frem, og Cham gør det altid godt. Der er lavet flere forskellige tunes på rytmen, men "Stripper Pose" er den vildeste... Desværre bli'r man nok lidt skuffet, hvis man hører det uden ordenlig bas, så det må man jo skaffe sig, og så høre den igen!!"
Hør sangen sammen med de tidligere bidrag i julekalender-playlisten på WiMP
Læs alt om det store GAFFA-Prisen-show og vinderne på GAFFA.dk/prisen