Paw&Lina svarer på læsernes spørgsmål

Infernal-duoen Paw Lagermann og Lina Rafn er aktuel med deres første ep med det dansksprogede sideprojekt Paw&Lina. I den anledning har GAFFAs læsere stillet spørgsmål til duoen. Deres svar kommer her:

Knægten (via GAFFA.dk): Føler I jer privilegerede over at have overskuddet til at lave sådan et projekt?

– Ja, vi er ekstremt taknemmelige over at have fået så stor succes, at vi kan kaste os ud i et sideprojekt og egentlig være rolige, uanset om det bliver en succes eller ej. Men det er jo ikke sådan, at vi er "set for life" - vi ved bare, at vi kun kan følge vores hjerter - og så må det briste eller bære.

Mesterhakket (via GAFFA.dk): Er det sandt, at I gav Neil og Chris (Pet Shop Boys, red.) autografer backstage i Top of the Pops?Og hvis det er, hvor højt rangerer I den oplevelse på vildhedsskalaen?

– De var der ikke personligt, men en dame fra pladeselskabet havde fået besked på at skaffe vores autografer til dem. I situationen var det bare uvirkeligt. Vi blev stolte over, at de var opmærksomme på noget, vi havde lavet, men vi er ikke selv autografjægere, så for os virkede det egentlig også bare lidt fjollet. Jeg ville hellere have siddet og drukket en bajer og givet en krammer. Det ville have været vildt.

Janus (via Facebook): Hvis I skulle oversætte en af jeres engelske sange til dansk, hvilken skulle det så være?

– Jeg tror, en af de væsentligste tekster, jeg har skrevet - hvor jeg virkelig fortalte noget, som lå mig på sinde - må være "Electric Light". Og derfor ville den nok også være vigtigst at fortælle på dansk. Det når længere ind, når det er på mit modersmål, og derfor ville jeg sikkert blive endnu mere berørt, end jeg allerede gør af den sang.

Vibeke (via Facebook): Hånden på hjertet – har der aldrig været den mindste gnist af romantik mellem jer to? På de lange rejser på landevejene?

– Der har aldrig været en gnist efter, vi fandt ud af, vi ikke skulle være kærester, men partnere. Vi har jo prøvet det. Vi er som bror og søster og bedste venner. Dybt forbundne og nærmest vokset sammen ved hoften. At tænke romantik ind i det virker bare fjollet. Eller nærmest incestuøst.

Peter (via GAFFA.dk): Havde I overvejet andre navne til jeres dansksprogede projekt?: – Vi overvejede masser af navne, men brikkerne faldt ligesom på plads med Paw&Lina. Der var aldrig rigtig kampvalg.

Erik (via Facebook): Hvis I skulle dele det procentmæssigt op, hvor mange procent er I så sex, drugs og rock 'n' roll?

– Vi er nok 50% sex og 50% rock'n'roll. Eller rettere rave'n'roll. Men der er ingen drugs. Og sex'en er nok meget i vores energi mere, end det er noget med, at vi knalder hele tiden.

Michel (via GAFFA.dk): Hvad er jeres største inspiration?

– Inspirationen skifter, som tiden går, men vi vender altid tilbage til The KLF. Og så er og bliver vi børn af klubmusik. Og det er jo noget af en paraply, som konstant forandrer sig - og vi med den. Det, der virker på et gulv på Ibiza, det virker også inspirerende for os. Som hovedregel i hvert fald.

Kim (via Facebook): Hvilke plader ville folk blive mest overraskede over, at I har stående hjemme på hylden (eller liggende i iTunes)?

– Paws jazz-samling ville nok komme bag på de fleste. Det er nok den del, der er længst fra det, vi laver. Men generelt har vi nok flere anmelderroste electronica-skiver, end folk lige regner med.

Troels (via Facebook): Lina, hvilket af dine sexede stunts har været det vildeste? Og har du mødt stalker-agtige typer gennem tiden?

– Jeg synes ikke, jeg har lavet nogen sexede stunts? Jeg har i hvert fald aldrig tænkt på det på den måde. Men det var nok liiidt godt, at folk ikke havde kameraer i deres telefoner, dengang vi optrådte i kilt uden noget under. I dag er jeg forundret over, at jeg turde. Og jo, jeg har mødt stalker-agtige typer. Men de bliver altid forbavsede over, hvem jeg er, når de kommer tættere på. Og de værste er ikke mændene, det er pigerne. Dem, der truer med selvmord, hvis jeg ikke skriver tilbage og den slags.

Mette (via Facebook): Hvad er den lammeste gang kritik, I har fået?

– Hvor skal vi dog ende og begynde? Ej, den værste var anmeldelsen af vores koncert på Skanderborg i 2008, hvor vi ved, at journalisten ikke så koncerten. Han så de første to numre. Derefter stod han i backstagebaren. Det var sgu ikke i orden.

Tina (via Facebook): Paw, hvad synes du om X Factor? Og Lina, hvem er den vildeste festabe af Remee og Blachman? – Paw??? Ang. festabe, så skal du altså stå tidligt op… eller rettere gå meget sent i seng, hvis du skal følge med Remz. Det er ikke for ingenting, at han lægger navn til en natklub. Jeg har festet med ham fra tid til anden igennem det meste af mit liv og jeg må altid bukke under. Thomas er slet ikke den store festabe. Han vil jo snakke...  

Louise (via Facebook): Kommer der mere på dansk fra jer? Og hvor vild festede I egentlig tilbage i Katinka-dagene?

– Jeg tror, vi løbende kommer til at udgive ting under Paw&Lina - bare fordi vi ikke kan lade være at skrive det og lave det. Så må det bare sælge det, det gør. Og i de første år spillede vi gerne to-tre job både fredag og lørdag, så det blev faktisk ikke til nær så meget fest, som det gør nu. Selvfølgelig gav vi den da gas fra tid til anden, men det er så fjollet det der med at være ung. Man er så ufokuseret og famlende og usikker, at det aldrig rigtig bliver sjovt. Det bliver sådan lidt tilfældigt. De bedste fester, vi overhovedet har haft, har været inden for de seneste par år. Måske fordi vi ikke har muligheden lige så tit, og fordi vi slapper meget mere af. Vi kan bruge al krudtet på at nyde musikken og have det sjovt, fordi vi ikke skal tælle hvor mange penge, vi har tilbage og fordi vi ikke skal score.