Det festivalaktuelle band beretter denne gang om sangskrivning, brug af teknologi og producer Nick Foss
Go Go Berlin udgiver 21. august deres andet studiealbum, "Electric Lives". I forbindelse med produktionen af det nye album har bandet valgt at lave en lille video-serie bestående af fire dele, hvori bandmedlemmerne fortæller om den nye skive, opfølgeren til "New Gold" fra 2013. Du kan nu se del 4 i serien nedenfor.
Videoen viser bandet i studiet – i øvrigt det berømte Hansa Tonstudio i Berlin (meget apropos), hvor legender som David Bowie, Iggy Pop og U2 har indspillet klassikere som "The Idiot", "Heroes" og "Achtung Baby". Her fortæller gruppen denne gang blandt andet om, at de stadig elsker albumformatet, at de denne gang har brugt mange flere effekter i studiet end på debutalbummet, og at trommespillet er inspireret af Jay-Z's trommeslager Tony Royster Jr.
Se videoen nedenfor og se de tidligere videoer i serien her via dette link.
Du kan i øvrigt læse et stort interview med Go Go Berlin i GAFFAs augustnummer, som er på gaden nu, ligesom du kan læse vores seksstjernede anmeldelse af det nye album her. Find GAFFA på en café, et bibliotek, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her.