Den udskældte udstilling er ikke en fyldestgørende hyldest til Björks musik og karriere
Se flere billeder fra udstillingen her
Sidste år blev det annonceret, at Museum of Modern Art (MoMA) i New York ville åbne en retrospektiv udstilling om Björks karriere i forbindelse med udgivelsen af "Vulnicura". Udgivelsen af albummet blev efterfølgende skubbet frem, men udstillingen fastholdt åbningsdagen 8. marts, der samtidig var dagen, hvor Björk spillede de nye sange live for første gang til en koncert i Carnegie Hall (læs anmeldelse af anden koncert samme sted her).
Udstillingen er efterfølgende blevet stærkt kritiseret af New York Times' kunstanmelder Roberta Smith, der fremhæver manglende fordybelse og plads som de to største fejl ved udstillingen, og hun har ret. For vil man lave en seriøs præsentation af Björks næsten fyrre år lange karriere, kræver det i hvert fald en hel del mere plads og materiale, end man bliver præsenteret for på MoMA.
Udstillingen består af fire dele, hvor den mest omfattende, "Songlines" kræver en særlig billet. Så for at få set hele den populære udstilling skal man være tidligt ude, da disse billetter typisk er væk efter cirka to timer.
Udstillingen består ud over "Songlines" af fire hjemmelavede instrumenter, der blev bygget til indspilningen af "Biophilia", som er opstillet i lobbyen, samt en gennemgang af Björks mange musikvideoer og værket "Black Lake".
Videoerne vises i rækkefølge på et loop, så man kan eksempelvis ikke uafhængigt tilgå de videoer, man gerne vil gense, og der er ikke mulighed for at hoppe rundt i Björks bagkatalog.
"Black Lake" er også en musikvideo, men de er lavet specielt til udstillingen og præsenteres i et rum, hvor det føles som om man sidder inde i en hule. Videoen vises på to skærme, der er opstillet overfor hinanden og ikke altid viser den samme version af forløbet i videoen. Til tonerne af "Family" fra "Vulnicura" følger man Björk i den islandske natur, og kombinationen af musikken, naturen og rummet gør, at værket ender med at være udstillingens højdepunkt. Det er dog også nødvendigt, når man som gæst er nødt til at stå i kø i en time for at få lov til at komme ind og se det.
Har man sikret sig en billet til "Songlines", får man udleveret en iPhone med en app, der over fyrre minutter forsøger at guide publikum gennem Björks udgivelser fra "Debut" til Biophilia". Antony Hegarty byder velkommen, og herefter fortæller den islandske poet Sjon et langt eventyr om en lille pige, der vokser op. Historien er barnlig og bidrager ikke meget til oplevelsen, og forløbet på de fyrre minutter er håbløst overvurderet udstillingens indhold taget i betragtning.
"Songlines" har et kapitel per album, og her man kan typisk opleve nogle håndskrevne noter og et eller flere kostumer fra perioden. Så eksempelvis repræsenteres "Homogenic" af en animeret version af Alexander McQueens albumcover, to robotter fra Chris Cunninghams video til "All is Full of Love" og ikke ret meget andet.
Højdepunktet er de farverige kostumer fra de forskellige turnéer og videoer, og særligt perioden omkring "Volta" er farvestrålende og imponerende. Men med undtagelse af mannequinernes slående lighed med Björk er det svært at mærke hendes tilstedeværelse i udstillingen.
Det er naturligvis et valg, at man vælger at ignorere alt fra tiden inden "Debut", og det er svært ikke at blive imponeret over fremvisningen af "Venus as a Boy"-videoen i et gigantisk format på en af væggene. Men ellers virker udstillingen desværre som en ret overfladisk gennemgang af stil over indhold, hvilket er både synd og mærkelig, når man tænker på, hvor alsidig og imponerende en kunstner Björk er.
Udstillingen "Björk" kan opleves på MoMA i New York til og med 7. juni 2015.
Artiklen er skrevet af John Fogde, der til daglig er talsmand og booker på festivalen NorthSide
