Nyhed

Phosphorescent på vej med første album i fem år

GAFFA.dk – alt om musik

Den amerikanske singer-songwriter Matthew Houck, som er manden bag Phosphorescent, har et nyt album på vej. Det er hele fem år siden Houck sidst udgav et studiealbum. 

Albummet C'est La Vie udkommer den 5. oktober – lige i tide til Phosphorescent gæster Danmark den 17. oktober i Store Vega. Førstesinglen "New Birth in New England"  til albummet er netop udkommet – hør den nederst i artiklen. 

Phosphorescent debuterede i 2003 med albummet A Hundred Times Or More og er flere gange blevet sammenlignet med store navne som Bob Dylan, Bonnie "Prince" Billy og Willie Nelson. 

LÆS OGSÅ: Phosphorescent: Muchacho

Det seneste studiealbum Muchaco blev udgivet i 2013, et udspil, som GAFFA kvitterede for med hele fem ud af seks stjerner og skrev følgende om: "Han har med sit sjette album, Muchacho, begået sit måske smukkeste værk til dato. Den forunderlige sanger/sangskriver, der alle dage har spundet sin musik om klassiske amerikanske folk- og country-dyder, synger hér bedre end nogensinde."

LÆS OGSÅ: Phosphorescent: Live At The Music Hall

Billetter til koncerten i Store Vega er sat til salg. 

Det kommende album C'est La Vie vil indeholde ni numre, se listen nedenfor: 

1. Black Moon / Silver Waves
2. C’est La Vie No. 2
3. New Birth in New England
4. There From Here
5. Around the Horn
6. Christmas Down Under
7. My Beautiful Boy
8. These Rocks
9. Black Waves / Silver Moon

ANNONCE