GAFFA - Alt om musik
Den amerikanske rapper Rich the Kid blev tirsdag eftermiddag lokal tid røvet ved det berømte studie Westlake Recording Studio i Hollywood, skriver TMZ.
Samtidig med røveriet var popstjernen Usher i gang med at indspille musik i studiet. En række skud skulle være blevet affyret, og en livvagt skulle have fået et kraftigt slag med en pistol. Både Rich the Kid og Usher meddeles at være uskadt.
Politiet mistænker, at angrebet var rettet specifikt mod Rich The Kid, som nogle timer før røveriet lagde et billede op på sin Instagram, hvori han står med et tykt pengebundt foran en Lamborghini.
Artiklen fortsætter under billedet:
Det er ikke første gang, rapperen bliver udsat for røveri. Sidste sommer blev han alvorligt såret, da en gruppe bevæbnede røvere brød ind i hans hjem i Los Angeles.
Westlake Recording Studio er et velkendt sted indenfor musikbranchen, og det er ikke kun Usher, der har indspillet musik dér. Studiet er også blevet gæstet af store navne som Justin Bieber, Madonna, Michael Jackson og Rihanna.
LÆS OGSÅ: Kommentar: Je suis Rødovre Centrum