GAFFA.dk – alt om musik
Gigaton bliver afspillet i surround sound
Forleden skrev vi, at Dizzy Mizz Lizzy vil holde premiere på deres kommende album i en stribe danske biografer, og nu har Pearl Jam fået samme idé. Pearl Jam gør det så i mere end 200 biografer over hele verden, herunder i to danske biografer, Imperial i København og Nordisk Film Biografer i Odense. Det hele sker den 25. marts, to dage før, deres nye, 11. studiealbum Gigaton udkommer – bandets første album i næsten syv år.
LÆS OGSÅ: Dizzy Mizz Lizzy holder albumpremiere i danske biografer
Musikken bliver afspillet i den særlige Dolby Atmos-surround sound, og mens man hører musikken, kan man opleve særlige visuals skabt af kunsteren Evolve, som også står bag musikvideoen til førstesinglen fra det nye album, "Dance of the Clairvoyants".
"Det er virkelig en unik måde at opleve dette album på," udtaler albummets producer Josh Evans til Rolling Stone. "Jeg glæder mig til, at fansene kan fordybe sig i lyden og høre dybden og lagene i disse sange og indspilninger."
Billetsalget til den særlige lytteoplevelse er ikke begyndt endnu, men man kan følge med på Pearl Jams hjemmeside.
Varm op med "Dance of the Clairvoyants":