Dobbeltalbummet starter med en 30 minutter lang intim Spotify-session
I fredags (den 30. september, red.) udgav sanger Hans Philip A&B – et dobbeltalbum, hvor første halvdel udgøres af en 30 minutters såkaldt Spotify-session.
Optagelserne markerer streamingtjenestens debut for en livesession af denne slags. Den intime indledning er indspillet og optaget på en ødegård på Falster.
For 10 år siden debuterede Hans Philip som frontfigur i hiphop-duoen Ukendt Kunstner, der med hits som ”Fucking Nummer” og ”Overleve” slog hårdt igennem på den danske musikscene.
Efter duoens uventede brud i 2017 vendte Hans Philip efter noget tid tilbage til musikken – nu som soloartist. Han udgav albummet Forevigt i 2019, og her var selvrefleksion, sindet og de nære følelser i fokus.
Albummet fik store roser og modtog platin. Alle numrene røg med det samme ind på Spotifys Top-20 liste. Her fik singlen ”Dagdrøm[1]” førstepladsen. Fire af numrene er også gået guld, og Hans Philip har desuden opnået anerkendelse for sine udsolgte koncerter og festivaloptrædener.
Du kan finde det nye album HER.
LÆS OGSÅ: Forevigt selv tak, Hans Philip