Nyhed

KAN DU FØLGE MED? NorthSide vil maraton-annoncere nye kunstnere i ni dage i streg

NorthSide sætter en helt særlig kommunikationsstrategi i spil

Den aarhusianske festival NorthSides første annonceringer har givet positiv genklang hos størstedelen af den danske befolkning.

Noget tyder på at festivalen har lyttet til publikums inderlige ønsker om, at festivalen finder tilbage til sine oprindelige rødder, i særligt indie-genren. 

Prominente navne som Massive Attack, The Smile, Troye Sivan, 070 Shake og Kaizers Orchestra er med til at pryde det nuværende program. Og nu er det altså med at holde godt fast - og øje - i den kommende tid. 

På sine sociale medier fortæller festivalen nemlig, at de fra på mandag den 22. januar og ni dage frem tilføjer en ny artist til plakaten hver dag. 

De fortæller endvidere, at det hele kommer til at foregå på deres Instagram-profil, så "det kan godt betale sig at holde øje derinde", lyder det. 

NorthSide Festival afholdes i Eskelunden i Aarhus fra den 6.-8. juni 2024. 

Se det foreløbige program nedenfor

  • Afskum
  • Amyl & the Sniffers
  • August Høyen
  • Barselona
  • Blanco White
  • Coi Leray
  • D1MA
  • Jehnny Beth
  • Jonah Blacksmith
  • Kaizers Orchestra
  • Kaytranada
  • Malk de Koijn
  • Massive Attack
  • Shame
  • Slowdive
  • The Clockworks
  • The Smile
  • Troye Sivan
  • Ukendt Kunstner
  • Veto
  • Vince Staples
  • 070 Shake

ESBJERG: Spillested lægges i graven efter udokumenterede rygter, tilsvining og falske oplysninger





ANNONCE