Anden single “A Dreamer’s Dream” er fra bandets kommende album Close To The Knife
"A Dreamer’s Dream" blander shoegaze, drømmepop og psykedelisk musik og forstærker den rå energi af ægte kærlighed." Sådan beskriver en pressemeddelelse Blue Foundations nye single "A Dreamer’s Dream", som giver en smagsprøve på gruppens kommende album Close To The Knife, der udkommer den 18. april 2025.
Læs også: Ugens nye navn: Tonerne af eksperimentel hypergaze
På trommerne er Federico Ughis, der ifølge pressemeddelelsen "bryder nattens stilhed – kraftfuldt, ubønhørligt ... Det står i kontrast til guitarerne, som drukner i rumklang og æteriske lydlandskaber." Koret på "A Dreamer’s Dream" synges af Helena Gao, og sangen blev skrevet og indspillet i sommeren 2024 på Nørrebro i København.
Med den nye single annoncerer Blue Foundation samtidig en dansk efterårsturné med ni koncerter rundt i landet. Turnéen bygger videre på deres udsolgte koncert den 17. april på Hotel Cecil. Billetter til turnéen kan findes her og turnéplanen findes nederst i artiklen.
Sidste gang GAFFA anmeldte bandet fik de fire ud af seks stjerner i forbindelse med 20-års jubilæet for det anmelderroste album Sweep of Days (2004).
Med den nye single følger også en musikvideo, der er optaget i blandt andet Brooklyn, Shanghai, København og de franske alper. Her zapper frontmand Tobias Wilner fragmenteret rundt mellem levende billeder på en tv-skærm. Musikvideoen er instrueret af Hannah Bertram og Tobias Wilner.
Du kan se og høre musikvideoen her: