Nyhed

Brett Anderson udgiver solo-album

Eks-Suede-frontmanden har andre jern i ilden end The Tears

Brett Anderson, tidligere forsanger i Suede og for tiden aktuel med The Tears, har i et interview til den britiske radiostation Xfm offentliggjort, at han er klar til at gå i studiet for at færdiggøre sit nye soloprojekt, og at pladen forventes at være klar i starten af næste år.

I samme interview meddeler Brett Anderson, at samarbejdet med Bernhard Butler i The Tears fortsætter efter deres igangværende tour, og de forventer at udgive en opfølger på albummet ”Here Come The Tears” inden længe.

Nme.com har i øvrigt tidligere oplyst, at Brett Anderson til sit soloalbum har indspillet med blandt andet den norske electronica-m.m.-musiker Fred Ball, der også har udgivet et album under aliaset Pleasure. Ball har ligeledes produceret norske Bertine Zetlitz' seneste album ”Rollerskating”, hvor Anderson også medvirker på en enkelt sang – på guitar.


The Tears' hjemmeside

ANNONCE