"Cassopeia" på gaden 12. september
Der er få rappere, og vel i virkeligheden også musikere generelt, der er gennemfokuserede når det virkelig gælder. Meget i Danmark lider stadig under ”det skal nok gå”-mentaliteten. Men som du kan læse meget mere om i næste måneds store L.O.C.-interview, så er det nok de færreste, der kan lægge sine vaner og dæmoner på hylden for at koncentrere sig om at lave sit vigtigste album til dato. Det forsøger L.O.C. imidlertid.
"Cassiopeia", som L.O.C.'s tredje album kommer til at hedde, er ikke lavet på den konventionelle måde. I hvert fald ikke efter danske rapstandarder. For hvor mange stiller sig tilfreds med at ringe ned til sin lokale beatpusher på hjørnet, så har unge Liam O'Connor større visioner og planer.
Men det er vel kun naturligt, når ens to første plader nærmer sig et samlet salgstal på 60.000. Inkarneret alene har solgt over 45.000, hvilket er ensbetydende med platin. En realitet, som pladeselskabet faktisk har valgt at holde lidt ind til kroppen, men som med sikkerhed har været medvirkende til at give L.O.C. lov til at flyve til L.A. og arbejde med en vaskeægte westcoast-producer. Bosko er måske ikke er navn, der umiddelbart giver genlyd, men det betyder ikke noget, når man som han kan sit kram. Derfor har den eneste barriere været sproget.
- Han forstod ikke en skid af, hvad der blev sagt, så han kunne jo ikke rigtig give mig input eller feedback. Det betyder, at demoversionerne er lavet i L.A. og de endelige versioner lavet i Danmark. Men det er ikke enden på samarbejdet, for Bosko takkede siden ja til at mikse næsten hele albummet.
Den form for fokus og initiativ skulle gerne i den sidste ende give et L.O.C. album som ingen andre. Derfor ændrede L.O.C. også sin arbejdsgang op til indspilningen. - Jeg har skrevet meget mere hjemmefra denne gang. De to andre skrev jeg, mens jeg var stiv oppe i studiet, så det var faktisk demoversioner, der endte på albummet. Og helt uden at være selvfed, så er jeg blevet bedre til at rappe. Denne her gang er jeg meget mere velovervejet og kontrolleret. Når jeg hører de to andre album, kan jeg ikke altid rigtigt forstå, hvad jeg siger.
Der er alle chancer for, at "Cassiopeia" bliver klarere i udtrykket end tidligere L.O.C.-udgivelser, men det betyder ikke, at man kan forvente, at det er blevet pænere eller mere poleret. For L.O.C. er stadig den, han er.
