Nyhed

Eksklusivt: Hør hele Suedes nye album

Du kan høre hele albummet "Bloodsports" nu – en uge før udgivelsen

Suede udgiver næste mandag, den 18. marts, deres kommende album "Bloodsports", deres første siden "A New Morning" fra 2002. Du kan dog allerede nu høre hele albummet. GAFFA har nemlig fået lov at streame albummet, eksklusivt for Danmark. Hør det nedenfor.

Brett Anderson fortæller til Digital Spy: "Efter et år med blod og sved over albummet er det endelig færdigt" og siger videre: "Albummet hedder 'Bloodsports'. Det handler om begær, det handler om jagten, det handler om kærlighedens endeløse kødelige leg. Det var muligvis det sværeste album at indspille, men helt sikkert det mest tilfredsstillende. Albummets 10 rasende sange har mindet os selv om, hvad Suede altid har handlet om: Drama, melodi og støj."

Suede debuterede i 1992 med singlen "The Drowners" og albumdebuterede i 1993 med "Suede", der straks blev et stort hit. De har siden udgivet yderligere fire album, senest "A New Morning" fra 2002, inden medlemmerne gik hver til sit. Siden da har Brett Anderson og den tidligere guitarist Bernard Butler udgivet et fælles album under gruppenavnet The Tears i 2005, ligesom han har udsendt fire soloplader i perioden 2007-2011.


Albummet indeholder følgende sange:

1. Barriers
2. Snowblind
3. It Starts and Ends with You
4. Sabotage
5. For the Strangers
6. Hit Me
7. Sometimes I Feel I'll Float Away
8. What Are You Not Telling Me?
9. Always
10. Faultlines

Hør albummet her:


 

ANNONCE