Du kan lytte til Turn Blue en uge før udgivelsen
iTunes er flinke til at streame store udgivelser en uge før udgivelsesdatoen, og det er også tilfældet for det kommende ottende studiealbum med rockduoen The Black Keys. "Turn Blue" udkommer mandag den 12. maj, men du kan lytte til det allerede nu via nedenstående link
"Turn Blue" er første udgivelse fra bandet siden den Grammy-vindende "El Camino" fra 2011. Bandet har dog ikke ligget på den lade side siden da. Ud over at vinde priser og turnere har de blandt andet indspillet sangen "The Baddest Man Alive" sammen med RZA til soundtracket til "The Man With The Iron Fists", de har været på tour med The Flaming Lips, og Dan Auerbach har arbejdet på Lana Del Reys kommende album, "Ultraviolence".
The Black Keys alias sanger og guitarist Dan Auerbach og trommeslager Patrick Carney blev dannet i 2001 i Akron, Ohio. De albumdebuterede året efter med "The Big Come Up". Den første rigtige succes kom med deres femte album, "Attack & Release" fra 2008, der gik top 20 i USA. De to efterfølgende album, "Brothers" (2010) og "El Camino" (2011) blev begge store hits og har givet flere Grammyer til bandet. "El Camino" har nået højest på hitlisterne og har således ligget nummer 2 i USA og nummer 3 i England.
Hør "Turn Blue" via iTunes og giv gerne din mening til kende nedenfor – lever det op til forventningerne?