Nyhed

Se hele Ariana Grandes stjernespækkede mindekoncert i Manchester

x

Efter terrorangrebet ved Ariana Grandes koncert i Manchester Arenas foyer den 22. maj i år gik sangerinden sammen med en række andre kunstnere til mindekoncerten ”Manchester One Love”, der fandt sted søndag den 4. juni på Manchesters Old Trafford-cricketgrund. Showet blev vist direkte på BBC, og du kan se det hele nedenfor. Blandt de optrædende var ud over Grande selv navne som Take That, Robbie Williams, Pharrell Williams, Miley Cyrus, Katy Perry, Justin Bieber, Coldplay, Liam Gallagher og mange flere.

Grandes og de andre kunstneres optræden var en reaktion på terrorangrebet, der dræbte 22 og sårede 59 mennesker, hvor størstedelen af ofrene var børn og unge. Under koncerten optrådte Ariana Grande 10 gange og formåede at indsamle to millioner pund til fonden ”We Love Manchester Emergency Fund”. Pengene skal støtte pårørende til de dræbte og sårede ved terrrorangrebet.

Ariana Grande gik første gang på scenen efter One Directions Niall Horan, for at optræde med ”Be Alright” og ”Break Free”. Herefter gik en række andre kunstnere på, og hun vendte tilbage med Victoria Monet, og derefter optrådte sangerinden med gruppen Black Eyed Peas og megahittet ”Where Is The Love?”.

Senere i løbet af koncerten optrådte Grande med kæresten og rapperen Mac Miller i duet til ”The Way” og Millers eget nummer ”Dang!”. Miley Cyrus optrådte herefter med Crowded Houses ”Don’t Dream It’s Over”.


Da Miley Cyrus havde forladt scenen, delte Grande rørende ord med publikum: ”Før vi skilles i aften, vil jeg takke her alle af hele mit hjerte. Jeg vil sige tak, fordi I er kommet, og for at stå stærke sammen. Jeg tror, denne kærlighed er den medicin, som verden har brug for lige nu og her.”

Siden terrorangrebet har Ariana Grande vist stor ydmyghed og respekt for de udsatte familier. Flere gange har sangerinden udtalt sig, både i pressen og på sociale medier, om hvor påvirket hun er af den forfærdelige hændelse.

Ariana Grande optrådte med sit eget nummer ”Side to Side” efter ønske fra moderen til den 15-årige Olivia Campbell, et af ofrene, der mistede livet ved terrorangrebet. Efterfølgende proformede hun et cover af Oasiss hit ”Don’t Look Back In Anger” og afsluttede mindekoncerten med et cover af Judy Garlands ”Over The Rainbow”.

Se hele det tre timer lange show og nedenfor sætlisten:


 

Marcus Mumford – Timshel
Take That – Shine
Take That – Giants
Take That – Rule The World
Robbie Williams – Strong
Robbie Williams – Angels
Pharrell Williams – Get Lucky
Pharrell Williams and Miley Cyrus – Happy
Miley Cyrus – Inspired
Niall Horan – Slow Hands
Niall Horan – This Town
Ariana Grande – Be Alright
Ariana Grande – Break Free
Little Mix – Wings
Ariana Grande and Victoria Monet – Better Days
Black Eyed Peas and Ariana Grande – Where Is The Love?
Imogen Heap – Hide and Seek
Children’s choir with Ariana Grande – My Everything
Mac Miller and Ariana Grande – The Way
Mac Miller – Dang!
Ariana Grande and Miley Cyrus – Don’t Dream It’s Over
Ariana Grande – Side to Side
Katy Perry – Part of Me
Katy Perry – Roar
Justin Bieber – Love Yourself
Justin Bieber – Cold Water
Ariana Grande – Love Me Harder
Coldplay and Ariana Grande – Don’t Look Back in Anger
Coldplay – Fix You
Coldplay – Viva La Vida
Coldplay – Something Just Like This
Liam Gallagher – Rock'n'Roll Star
Liam Gallagher – Wall of Glass
Liam Gallagher and Coldplay – Live Forever
Ariana Grande and the cast of One Love Manchester – One Last Time
Ariana Grande – Over The Rainbow (ekstranummer)

 

ANNONCE