Nyhed

VIDEOPREMIERE: Femstjernede Mellemblond spørger "Hvor er magien?"

GAFFA.dk – alt om musik

Album og turné på vej

Mellemblond alias sanger og sangskriver Kristoffer Munck Mortensen har netop udgivet en ny single, "Hvor er magien?" og en tilhørende sangtekstvideo, som du kan se nedenfor.

Mellemblond annoncerer samtidig sit femte album Solregn, der ligesom singlen bliver helt akustisk og indspillet med Nils Bo Davidsen på cello og kontrabas og udkommer 11. september. Mellemblond har endvidere netop udgivet en akustisk version af radiohittet "Vinterskæbner" fra sit forrige album, Guldlokzonen fra 2018.


”Jeg havde lyst til at lade lytteren komme helt tæt på, hvordan det lyder, når jeg sidder selv og spiller og synger. ’Hvor er magien’ er for mig en atypisk Mellemblond-sang, der stiller en masse spørgsmål uden at komme med konkrete svar. Længsel og en generel undren over tilværelsen præger teksten, men man kan selv drage sine konklusioner, hvis man vil. Og ellers bare nyde roen i musikken og Nils Bo Davidsens smukke celloer, der flyder igennem hele sangen,” udtaler Kristoffer Munck Mortensen i en pressemeddelelse.

Mellemblond har fået mange flotte anmeldelser gennem tiden, ikke mindst i GAFFA, hvor samtlige hans tidligere fire album udgivet i årene 2009-2018 har fået fem stjerner.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Godt nyt fra Mellemblond


Mellemblond kan opleves live til efteråret, hvor han varmer op for Kira Skov på hendes udskudte Danmarksturné:

Tor 10. sep, Turbinen, Randers

Fre 11. sep, Studenterhuset, Aalborg


Lør 12. sep, Atlas, Aarhus

Man 14. sep, Store Vega

Tor 17. sep, Harders, Svendborg

Fre 18. sept, Stars, Vordingborg

Lør 19. sept, Medborgerhus, Taastrup

Fre 25. sep, Spillestedet Thy

Se videoen til "Hvor er magien?"

 

ANNONCE