GAFFA.dk - alt om musik
Kom helt tæt på L.O.C. den 17. august, når han gæster Ridehuset i Randers.
Kom med til en eksklusiv snigpremiere på alle numrene fra det nye album Fuck L.O.C. og oplev Liam O'Connor i live-interview, når GAFFA og Turbinen præsenterer lyttesession og eksklusiv artist talk med raplegenden. Det ene af kun to helt unikke L.O.C.-events denne sommer.
Ud over en smagsprøve på det endnu ikke udgivne materiale fra den kommende plade vil aftenen byde på et live-interview med L.O.C., foretaget af GAFFAs mangeårige skribent Michael Gonzalez, der også er musikansvarlig på spillestedet Turbinen. Gonzalez har interviewet O'Connor et hav af gange. Senest til GAFFA ad to omgange om de nye, musikalske projekter.
LÆS OGSÅ: FUCK L.O.C.-INTERVIEW, del 1: Raplegenden er klar med ny musik i dag
L.O.C. er et af de helt tunge navne på den danske musikscene, hvor han i to årtier har domineret hitlisterne, radiofladerne og livescenerne herhjemme. Han har indspillet mere end 250 sange, produceret og udklækket nye artister og har været en både kontroversiel, kommercielt succesfuld og grænsesøgende kunstner. Denne aften kan du komme helt tæt på manden og hans musik.
Dyk ned i fortællingen om Fuck L.O.C. og få et helt unikt indblik i O'Connors arbejdsproces, samarbejdet med forskellige producere og gæster på albummet samt fortællinger fra livet som dansk raplegende. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.
BILLETSALGET STARTER MANDAG DEN 28. JUNI LIGE HER.
LÆS OGSÅ: FUCK L.O.C.-INTERVIEW, del 2: ” Shooter Gang har den rigtige indstilling til musikken”