Grim skal blive ved med at dyrke kulturen og lære andre at gøre det samme – og i det regi er der plads til meget mere end en festival

Det er ikke nogen uvæsentlig størrelse båd, der på tyvende år står og gynger derude i Aarhus V. Foruden styrmanden, Aage Stokholm, gården, nogle hundrede frivillige og tre fastansatte er båden nemlig stopproppet med store ambitioner og flere gæster, end festivalen nogensinde før har haft. 

- I år har været særlig. Vi har opnået en stabilitet, som vi har sigtet efter i mange år. Indtil nu – også selvom det er gået godt – har man alligevel altid haft en oplevelse af, at man til sidst lige skal have skovlet noget vand ud af båden, så den ikke synker. Men i år er der ikke kommet noget vand ind. Vi har fået lappet hullerne, og nu er spørgsmålet sådan set bare: Hvor hurtigt kan og skal båden egentlig sejle? 

I år var første gang, hvor GrimFest kunne melde udsolgt på deres max kapacitet og altså byde hele 5000 mennesker velkommen i den have, hvor Aage for første gang i 2004 havde inviteret venner og venners venner til kartoffelsalat, kirsebærvin og Carpark North. Og selvom det kan synes længe sådan at have ventet to årtier på den 5000 mennesker store milepæl, giver det alt andet lige god mening for Aage, at det netop var i år, det skete.  

- Da vi for første gang afholdt ’De Grimmeste Aftener’, som vi udviklede for at bevare de kulturelle oplevelser under pandemien i 2020, havde vi Allan Olsen ude at spille. Og man kunne både se og mærke, at det arrangement virkelig gjorde noget for særligt sammensætningen af vores gæster. Der var rigtig mange den aften, der fortalte mig, at de egentlig aldrig havde været herude før, andet end for at aflevere deres børn, men som også sagde, at det fra nu af altså måtte være børnene, der legede chauffører, mindes han og griner. 

- Og det blev meget generelt for arrangementer i 2020 og 2021, at vi fik fat i en helt ny skare af mennesker, der aldrig havde været på Grimhøjgård før, og som forelskede sig i stedet og atmosfæren, selvom intet var helt som det plejede. Og de er heldigvis blevet ved med at komme tilbage.

Grim er Grimhøjgård – og sådan skal det blive ved med at være 

Aage, der i dag fortæller mig, at han netop er flyttet i et ’tiny house’, for at de ansatte og han selv kan bruge gårdens stuehus til kontor, lyder ikke umiddelbart som en mand, der har fået storhedsvanvid. For selvom Grim over de seneste år har afholdt alt fra alkoholfri sidste skoledag for Aarhus Kommunes afgangselever til friendly festival-takeovers med Musikhuset og endagsfestivaler for sårbare unge fra Holmstrupgård, er Aage klar over, at det er muligheder, de har fået og skabt, netop fordi Grim er, lige præcis som Grim er.  

- Samarbejdet med Musikhuset betød blandt andet, at vi fik mulighed for at finde ud af, hvordan Grim ser ud, når det pakkes ned i en trailer og sendes et helt andet sted hen. Vi klædte Musikhuset i kunstgræs, træflis, graffiti-vægge og håndbyggede elementer. Og det håndbyggede er virkelig en del af charmen hos os. Der findes sikkert nogen, der kunne gøre det bedre, men det er uvæsentligt. Det er ligesom i Blinkende lygter og den restaurantanmeldelse, de får: De får én stjerne hver for at være sig selv og for at gøre sig umage, selvom maden er forfærdelig, griner Aage.

- Og alt det for at sige, at selvom Grim måske er nået til et sted nu, hvor der er plads til noget nyt og større, så findes der ikke noget Grim uden Grimhøjgårds specielle rammer. Lige nu er det svært nok at beslutte sig for bare at flytte en bar fra et sted til et andet for at gøre flowet bedre, fordi man er bange for at udfordre stedets nostalgi. Det er også derfor, at Grim, i stedet for alene at vokse som festival, indtil den ikke kan det mere, skal kunne tilbyde meget mere end bare en festival. Grims formål er på den måde ikke at vækste og bare vokse og vokse – formålet har hele tiden været at finde en stabilitet, så det, den vil, kan den gøre og gøre godt. Og det format har vi fundet nu. 

Grims næste tyve år er dedikeret til den næste generation af kulturudbydere 

Grim har fundet opskriften på, hvordan de fremover holder skuden oven vande, og den stabilitet giver mulighed for ekstra fremdrift. Det giver overskud, og det overskud skal ifølge Aage kunne mærkes af dem, der har været med til at sikre og gøre Grim til det, som det er, og som måske en dag selv skal ud at prøve kræfter med den til tider utaknemmelige kulturbranche: nemlig, de unge. 

- Lige så meget som vi altid har gjort os umage med at give en platform og muligheder til vækstlagets talenter, ønsker vi også at støtte talentudviklingen hos dem, der skal sikre de tilbud i fremtiden. Når vi for eksempel samarbejder med Aarhus Kommune og deres skoler og klubber om at arrangere OMG! Festival, handler det netop ikke om at gøre de unge til festivalgæster, men at gøre de unge til arrangører. Den slags talentudvikling vil vi også bruge ekstra mange kræfter på i fremtiden, så vi kan være med til at sikre, at de unge ikke kun lærer at være kulturnydere, men også kulturudbydere.  

- Grim skal blive ved med at dyrke kulturen og lære andre at gøre det samme – og i det regi er det plads til meget mere end en festival. Og lige nu kan man sige, er der mere ro og flere muligheder for at lege med netop det end nogensinde før. De første 20 år har været fantastiske, og vi er helt klar på at tage 20 mere, siger den stolte styrmand, inden vi ender vores samtale.