Nyhed

JELLING FESTIVAL: En fjerdedel af hovednavn aflyser - sanger skal opereres

Et populært navn fra 00'erne dukker op i reduceret udgave på den kommende weekends jyske festival

På torsdag indledes årets udgave Jelling Festival, hvor man kan glæde sig til at opleve en stribe af dansk musik mest populære navne - fra Drew Sycamore, Swan Lee og Prisma til Medina, Andreas Odbjerg og Tobias Rahim. 

Hertil kommer international navne som Lewis Capaldi, Dave Evans samt det irske boyband Westlife - hvis medlemmer strengt taget ikke er boys længere - som hittede tilbage i 00'erne med sange "When You're Looking Like That" og Billy Joel-coveret "Uptown Girl".

Det bliver imidlertid kun tre af gruppens fire medlemmer, som kommer til Jylland, forlyder det nu fra Westlife-lejren. Mark Feehily skal nemlig opereres og må derfor aflyse en række shows, fortæller den 42-årige sanger i et opslag på Instagram.


"Til alle vores fantastiske fans i Danmark, Sverige, Mexico, Cardiff og Henley, I skal vide, at jeg virkelig havde glædet mig til at se jer og optræde, men det her er noget, som ikke er til at komme uden om, og jeg ved, at I alle stadig kommer til at få jeres livs oplevelse til det, der bliver nogle fantastiske koncerter," skriver han og tilføjer, at der ikke er grund til bekymring for hans helbred hos fanskaren:

"Der er ikke noget at bekymre sig om, det lover jeg, men det er lægens anbefaling, at jeg hellere bliver opereret før end senere, og det kommer også til at tage noget tid at komme sig her til sommer," lyder det fra Feehily.

Westlife kunne opleves herhjemme så sent som sidste sommer, hvor de gav friluftskoncert på Paradepladsen i Viborg. I sommeren 2019 optrådte de på Nibe Festival.


 

CIA brugte Westlife-sang til at torturere fanger

ANNONCE