Gør klar til at synge med på melodierne fra "Cose Della Vita" og "Las Cosa Mas Bella".
Den legendariske italienske sanger Eros Ramazzotti vender tilbage til Danmark den 4. marts 2026, hvor han endnu engang vil indtage scenen i Royal Arena som en del af Ramazzottis kommende turné, Una Storia Importante.
Læs også: Her er april måneds mest spændende koncerter – som der stadig er billetter til
Eros Ramazzotti har opnået legendarisk status gennem sin mere end 40 år lange karriere. Siden gennembruddet med albummet Tutte Storie i 1993 og megahittet "Cose Della Vita", der solgte fem millioner eksemplarer og i dag har over 218 millioner afspilninger på Spotify, har han været en af de mest populære italienske kunstnere internationalt. Ramazzotti har solgt mere end 80 millioner plader og samarbejdet med store navne som Tina Turner og Carlos Santana.
Hans seneste album, Battito Infinito / Latido Infinito, udkom i 2022, og hans musik nyder stadig enorm popularitet med næsten syv millioner månedlige lyttere på Spotify, hvor hans sange samlet er blevet afspillet 9.3 millarder.
GAFFA roste Ramazzottis seneste optræden i Royal Arena i 2023, der fik fem stjerner. Her skrev anmelderen:
"Bandet var i galop, og de livsbekræftende visuelle tiltag løftede koncerten med optagelser af Eros’ udskejelser på scenen. Han fremviste ligeledes en overvejende imponerende vokal, som vidnede om en kompetent sanger, der havde passet på formen gennem årene. Hertil kunne det større instrumentale ensemble dog godt blive udfordret på lyden, specielt i samspil med Eros’ vokal på de mere kraftfulde sange. De småfejl, der kunne være, børstede sangeren dog hurtigt af sig, som kun en sand veteran kan. Det var i sandhed livsnydelse på højt plan – så højt, at man helt fik lyst til at dele en flaske Chianti med ham."
Billetter til koncerten kan købes fra den 24. april kl. 10:00. Læs mere her.