Nyhed

ALS-patient brugte hjerneimplantat til at efterspørge Tool-album

GAFFA.dk - alt om musik

En patient med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) har med hjælp fra et nyt hjerneimplantat til at kommunikere på trods af at være paralyseret

“Jeg vil gerne lytte til Tool-albummet. Højt.”

Det har en paralyseret ALS-patient kommunikeret gennem et nyt hjerneimplantat, skriver NME.


Undervejs i ALS-sygdommen kan patienter kommunikere via et kamera med øjensporing, hvor de med synet kan vælge bogstaver på en skærm. Efter noget tid træder mange patienter imidlertid ind i et stadie af paralyse, hvor de ikke længere kan bevæge deres øjne og dermed mister kommunikationsevnen. 

Den her omtalte patient indvilgede i et samarbejde med et hold af forskere i 2018. Ved samarbejdets pilotfase kunne han stadig bevæge sine øjne. Han efterspurgte et invasivt implantat, så han kunne vedligeholde kommunikationen med sin familie.

Kommunikerede konstateringer og ønsker


Implantatet har nu givet den paralyserede patient mulighed for at vælge bogstaver til at konstruere sætninger. Efter et års arbejde kunne patienten konstruere hele sætninger med cirka et ord per minut. 

 


 

Eksempler på sætningerne var “Gullaschsuppe og ærtesuppe” og “Jeg elsker min seje søn”.

Men han efterspurgte også at høre et album med prog-metal-bandet Tool – og gerne højt.

Forskere fra Wyss Center fortsætter samarbejdet med patienten. Hans kommunikationsevner er dog dalet, og han svarer mestendels på ja/nej-spørgsmål. Neuroforsker Jonas Zimmermann, som er involveret i studiet, siger, at “der er et kæmpestort ansvar her. Det er vi meget klar over.”

LÆS OGSÅ: VERDENS BEDSTE SANG: Koncertaktuelle Tool har lavet musikkens svar på det gyldne snit

Tool besøger Skandinavien i næste måned på deres turné. Den 23. april i Royal Arena i København (udsolgt); 25. april i Sektrum i Oslo og den 26. april i Avicii Arena i Stokholm.

ANNONCE