Truer den kunstige intelligens musikken og kunsten? Bliver musikken mindre original med AI? Eller er AI ligefrem genial? På årets GRASP Festival bliver der stillet skarpt på AI’s indflydelse og fremtidige betydning for kunsten, kulturen og musikken.
Et af de helt store samtaleemner i musikbranchen i øjeblikket er, hvordan man håndterer AI-generede sange. Den nye teknologi buldrer hensynsløst derudad, og gør det blandt andet nemmere at producere helstøbt musik.
Allerede nu har man set flere tilfælde af, at den kunstige intelligens slår rødder i musikken. På godt og ondt.
Drake har taget afstand fra en sang, der bruger hans stemme, mens en anden - overraskende god sang - gik viralt for sin imponerende efterligning af Drake og The Weeknd. En sang der siden er taget ned af deres pladeselskab.
Der er dog også kunstnere, som byder de nye teknologiske muligheder velkommen.
Ikke overraskende er Grimes åben overfor AI-sange, fordi hun synes, at det er “cool at smelte sammen med en maskine”. Sådan lød det på Twitter tilbage i april. Her gav hun desuden fans - og alle andre - lov til at bruge hendes stemme til at lave nye, AI-genererede sange. Hendes eneste krav var, at hun får 50 procent af eventuelle royalties.
Er AI-genereret musik galt eller genialt?
Holdningerne til AI-skabt musik er mange. Nogle musikere frygter det. Nogle afskyr det ligefrem. Andre ser nye muligheder.
Og fordi teknologien stadig er så ny, er der da også en masse ved den, der stadig er til debat.
I løbet af den to dage lange vidensfestival, GRASP, der løber af stablen den 28.-29 september, er det netop et samtaleemne, der vil blive diskuteret.
Her samles kunstnere, praktikere, forskere og aktivister for at udveksle viden, præstationer og perfomances. Som gæst vil man kunne opleve en række spændende panelsamtaler, der alle sætter fokus på nye forbindelser, der kan løse vor tids største udfordringer.
En sådan udfordring kunne for eksempel være AI. Hvad kommer den nye, udviklede kunstig intelligens egentlig til at betyde for kunsten, kulturen og musikken i fremtiden? Er kunsten truet? Bliver musikken mindre original?
Til panelsamtalen “Kan AI revolutionere kulturindustrien” vil et panel af repræsentanter fra danske kulturorganisationer drøfte hvordan kunstig intelligens påvirker kunsten, og drøfte både fordele og ulemper ved, at AI nu unægteligt er kommet for at blive.
Moderator på debatten, forsker og lektor Rasmus Rex fra Roskilde Universitet, fortæller at der i samtalen om AI’s betydning for kunsten og musikken, stadig er et hav af ubesvarede spørgsmål.
– Det er stadig virkelig svært at sige, hvad fremtiden med AI vil bringe. Vi ved at der med nye teknologier altid opstår en slags juridisk gråzone hvor vi er i tvivl om, hvorvidt det her er i orden eller ikke i orden - både juridisk og moralsk - og stille og roligt finder vi så ud af, hvad vi skal gøre for at få den nye teknologi til at fungere optimalt i vores samfund. Lige nu er der rigtig meget til forhandling i forhold til hvad der kommer til at blive “tilladt” at gøre, og hvilke funktioner vil vi give den kunstige intelligens mulighed for at bidrage med, fortæller Rasmus Rex.
Han nævner i samme forbindelse at det netop er derfor, at en paneldebat om emnet er yderst vigtig. Her kan flere perspektiver på udviklingen nå op til overfladen, og sammen kan kultur- og musikbranchen blive klogere på, hvad de som branche skal stille op af eventuelle krav inden for den nye teknologi.
– Kommer vi til at indføre mærkningsordninger, hvor det skal være tydeliggjort, at et musikstykke eller et værk er lavet ved hjælp af AI? Igennem store spørgsmål som disse kommer vi samtidig til at tage stilling til vores forestillinger om hvad AI er og hvad AI kan bruges til. Og på den måde kan vi sammen drøfte hvad vi mener AI må skulle kunne og ikke kunne i kunsten og kulturen. Og lige nu findes der bare ingen rigtige eller forkerte svar, fordi det hele er så nyt.
Kan alle så blive musikere?
Selvom det for Rasmus Rex stadig er svært at sige hvilken betydning AI vil have for kunsten og kulturen, er det lidt nemmere at sætte ord på, hvad det præcist er for nogle muligheder AI bringer til bordet. Grundlæggende bliver det nemmere at skabe musik.
– Vi har historisk set haft en forestilling om, at dét at producere kunst og musik, har været et domæne, der har været forbeholdt mennesker. At teknologien aldrig har kunne overtage original kunst, fordi en sådan kunst kun kan laves af mennesker. Og nu ser vi så en teknologi der kan mere og mere dét som mennesker kan, i forhold til at være kreativ.
Rasmus Rex uddyber, hvad det helt lavpraktisk egentlig betyder.
– Helt lavpraktisk er AI med til at skabe modeller der kan skabe flere led i processen, end teknologien før har været i stand til. I de sidste 10-15 år har vi haft modeller der kunne generere melodilinjer, akkordprogressioner eller tekster for eksempel. Men det her med at omsætte alle de her ting til noget, der har et sonisk udtryk, har været en barriere. Og nu er der altså begyndt at komme modeller, der både kan skabe melodi, akkompagnement, instrumentering, tekst og samtidig performe de her tekster. Det betyder, at AI faktisk kan skabe et helt musiknummer fra ende til anden, fortæller han.
I bund og grund er det altså blevet nemmere at skabe musik. Et faktum der sætter spørgsmålstegn ved, om de udøvende musikere i fremtiden får trangere kår, fordi enhver nu kan kalde sig musiker. Og netop derfor er det vigtigt at tale om den nye teknologi, hvorfor GRASP også sætter fokus på dette i samtale debatten “Kan AI revolutionere kulturindustrien”.
Samtalen finder sted den 29. september under årets GRASP Festival, og panelet består, udover moderator Rasmus Rex, af Kevin Le Geyt, senior production manager hos VEGA Lene Vive Kristoffersen, chief of programme- and development hos VEGA Jonas Heide Smith, head of digital hos Statens Museum for Kunst.
