Nyhed

Flere googlede Tobias Rahim end Putin: Her er de personer, danskerne har søgt mest på

Igen i år er Tobias Rahim på listen over de mest googlede personer i Danmark

Google har nu offentliggjort de mest populære søgninger, spørgsmål og personer i 2022. På den sidste liste topper årets hitmager, nemlig Tobias Rahim. Han er en plads over Ruslands præsident, Vladimir Putin, der på andre måder har gjort sig bemærket i 2022.

Sidste år var Rahim på listens femteplads efter at have udgivet singlen ”Stor Mand” og en sæson i Stormester, men i år er det blevet til endnu mere omtale med albummet Når sjælen kaster op og en åbenhed om, at livet sommetider gør ondt.

LÆS OGSÅ: Har du en særlig musiksmag? Spotify afslører årets mest afspillede artister


Googlelisten viser hvert år nogle helt særlige tendenser, og i år er ikke anderledes. Retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard har fået begge ind på listen over de mest googlede personer i 2022, og siden valgudskrivelsen den 5. oktober har mange politikere formentlig fået et nøk op på listen.

På niendepladsen ser man nemlig Alex Vanopslagh, der har haft noget af et gennembrud på TikTok, og lige i hælene er Mette Frederiksen.

Mest googlede personer


1. Tobias Rahim

2. Vladimir Putin

3. Sidney Lee


4. Johnny Depp

5. Jonas Vingegaard

6. Amber Heard

7. Holger Rune

8. Hugo Helmig

9. Alex Vanopslagh

10. Mette Frederiksen

Tobias Rahim klar med digtsamling - udkommer i overmorgen

ANNONCE