Nyhed

OVERRASKELSE: The Minds of 99 udgiver ep uden varsel

Ny udgivelse byder på fraklip fra gruppens seneste album

Det kan godt være, at alle skuffer over tid, men The Minds of 99 vender nu stærkt tilbage med et lys i januar i form af overraskelses-udgivelsen Infinity Action: Kult & B-Sider.

Med deres hurtige hænder har de sammensat en ep med fraklip fra indspilningen af deres seneste album - heriblandt coveret af TV2-nummeret "Hele verden fra forstanden" og et remix af deres egen "1,2,3,4."

Ep'en byder også på en sang ved navn "Infinity Action". Det er titlen på gruppens album, som udkom i 2022 – præcis et år før den nye ep – men faktisk ikke indeholdt en sang med dén titel. Derudover indeholder den nye udgivelse også et par engelske numre - et format, som gruppen har prøvet kræfter med tidligere.


Udgivelsen lander som en stor overraskelse, for den er udkommet helt uden varsel fra gruppen. I starten af december annoncerede det populære band med Niels Brandt i front, at de giver koncerter i både Danmark, Norge og Sverige:

”Yaaaaaaa!! Vi tager på Skandinavisk tour igen til foråret! (Billetter er i salg nu. Find links på vores hjemmeside.) Vi spillede i Oslo, Malmø og Stockholm tidligere på året og det var virkelig en fed oplevelse. Derfor gør vi det igen og lidt mere til👊🏻 Vi har addet nogle flere byer og så slutter vi af på Loppen i København, som vi aldrig har spillet på heller. Fremtiden er derude!”


De blot 400 billetter til bandets intimkoncert på Christiania blev forventeligt udsolgt på ganske kort tid.

LÆS OGSÅ: En monumental performance – bogstaveligt talt

ANNONCE